
1. Studenterrådet er en politisk aktør. Både internt på universitetet og i den generelle offentlige debat er Studenterrådet de studerendes talerør.
2. Studenterrådet er repræsenteret på alle universitetets niveauer. Lige fra fagråd og studienævn til Akademisk Råd, universitetsbestyrelsen og Danske Studerendes Fællesråd, som varetager studerendes interesser på landsplan.
3. Studenterrådet tilbyder en lang række services, blandt andet Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, studiemesse, studiekalender, kurser, retshjælp og en studenterhåndbog. Alt sammen for at gøre livet som studerende sjovere og nemmere.
På disse sider kan du læse meget mere om Studenterrådets organisation og dens historie. Brug menuen til venstre.